Hos Bregnholt Blomster inviterer vi indenfor til blomsterkurser, kreative workshops og hyggelige sæsonarrangementer på gården.
Her arbejder vi med blomster, kranse, dekorationer og naturens materialer på en jordnær og uformel måde. Du behøver ikke have erfaring i forvejen. Det vigtigste er lysten til at skabe noget smukt med hænderne og nyde en rolig stund i blomstrende omgivelser.
Kommende kurser og events
Her kan du løbende finde vores aktuelle kurser, kreative workshops og sæsonarrangementer.
Se undermenu
Vores kurser følger årstiderne
Hos os tager kurserne udgangspunkt i det, sæsonen giver os. Derfor skifter indholdet hen over året, så du kan opleve blomsterne og materialerne, når de er allerfinest.
- I foråret arbejder vi blandt andet med løgblomster, forårsdekorationer og friske grønne materialer.
- Om sommeren er der fokus på buketter, markblomster og blomster fra skærehaven.
- I efteråret bruger vi sæsonens varme farver, græskar, bær, grene og kranse.
- I vintermånederne laver vi blandt andet juledekorationer, adventskranse, vinterkranse og binderier med gran, kogler og grønt.
Det kan du opleve hos os
Hos Bregnholt Blomster kan du blandt andet deltage i:
- Kranseworkshops
- Buketworkshops
- Juledekorationer og adventskranse
- Forårsdekorationer
- Blomsterbinding med sæsonens blomster
- PLUK SELV-arrangementer
- Græskarmark og hyggelige efterårsdage
- Særlige sæsonarrangementer på gården
- Både private og i aftenskoleregi
Kurserne bliver løbende annonceret, når datoer og indhold er klar.
💕 Polterabend med blomster og grin
Skal I holde polterabend på Lolland, kan I gøre dagen lidt anderledes hos Bregnholt Blomster.
Her kan I bruge et par hyggelige timer sammen med blomster, grin og kreativitet – og selvfølgelig få noget smukt med hjem.
🌸 For pigerne: Lav jeres egen blomsterkrans til håret eller prøv kræfter med at binde en smuk brudebuket.
💐 For drengene: Ja – selvfølgelig kan mænd også binde blomster! Jeg har allerede haft en herre-polterabend, hvor gutterne kastede sig ud i kunsten at binde buketter.
I bestemmer selv, hvilken slags blomsteroplevelse der passer til jer. Jeg tilpasser arrangementet efter årstiden og jeres ønsker.
En polterabend behøver ikke handle om at skynde sig fra det ene sted til det andet. Den kan også være et par timer med blomster, grin og godt selskab.
Praktisk information
Kurser og events foregår hos Bregnholt Blomster på Østvej 6, 4880 Nysted.
Datoer, priser og tilmelding bliver løbende offentliggjort på hjemmesiden samt på vores Facebook og Instagram.
Har du spørgsmål til et kursus, eller ønsker du at høre mere om et privat arrangement, er du meget velkommen til at kontakte os.
Kontakt os på telefon tlf. + 45 27 29 28 22

