Fra de første juletulipaner til forårets mange farver – hos Bregnholt Blomster dyrker jeg tulipaner og andre løgvækster her på Lolland.
I august måned lander de første af de mange tusinde tulipanløg og andre smukke løgvækster, som bliver drevet frem med stor omhu og kærlighed til faget.
Hvert år udvælger jeg over 100.000 løg fra udvalgte leverandører i Holland med fokus på høj kvalitet og sortsægthed. Løgene bliver håndplantet her på gården og drevet frem gennem vinteren, så blomsterne kan komme i blomst på det helt rigtige tidspunkt.
Det giver det bedste udgangspunkt for at dyrke stærke, sunde og smukke blomster.
Alt er håndplantet
Alle løg bliver håndplantet her på gården. Gennem vinteren drives de langsomt frem i mine kølerum, så de blomstrer på det helt rigtige tidspunkt.
Kølerummene forsynes med strøm fra min egen vindmølle.
Juletulipaner på Lolland
En lille rød tulipan med en særlig historie, som gennem mange år har været eftertragtet til kirkegårde omkring jul. Sorten er vanskelig at få fat på, og jeg har gennem flere år arbejdet med at få den særlige lille juletulipan ind i produktionen.
Til den kommende sæson har vi sikret os et begrænset antal løg. 8000 stk er landet. Juletulipanerne plantes i jord og får grus og vand. Derefter kommer de på køl i 9 uger ved 9 grader.
Når kuldeperioden er slut, flyttes de ind i drivhuset, hvor temperaturen kommer op omkring 24 grader. Her begynder de langsomt at vokse, og efter omkring 3 uger håber jeg at kunne se de første blomster.
Når juletulipanerne er klar, trækker jeg dem op af jorden og så er de klar til salg i gårdbutikken.
Den særlige lille røde juletulipan har gennem mange år været eftertragtet til kirkegårde omkring jul.
🌷 Fra løg til juletulipan
Det er en lille proces, der kræver planlægning og tålmodighed.
Først løget.
Så jorden.
Så kulden.
Så varmen.
Og til sidst den lille røde tulipan, der er klar til at komme med hjem.
Forespørgsler fra kirker og kirkegårde efter aftale.
Jeg glæder mig til at vise jer, når de 8.000 små løg begynder at vågne. ❤️🎄

Juletulipaner på Lolland
Tulipaner med løg – fra drivhus til gårdbutik
De første tulipanløg til vinterens produktion ankommer allerede fra uge 34, og løgene kommer løbende gennem sæsonen helt frem til uge 7.
Hvert hold bliver planlagt efter sortens behov. Nogle tulipaner har brug for omkring 17 ugers kulde, mens andre klarer sig med omkring 13 uger.
Jeg planter cirka 100 løg i hver af mine særlige stikkasser. Her får løgene vand og kommer på køl, inden de flyttes ind i drivhuset.
I drivhuset holder jeg omkring 16 °C om dagen og 13 °C om natten. Her får tulipanerne nyt vand og begynder langsomt at vokse.
Efter cirka 14 dage til 3 uger står de i blomst.
Så trækker jeg dem op med løget på, sorterer dem og pakker dem i 10, 15 eller 20 stykker i brunt papir med jutegarn.
En tulipan med hele historien med hjem 🌷
Det betyder, at du ikke bare får en buket tulipaner.
Du får tulipanen med løget på – lige fra mit drivhus på Lolland.
Løget er tulipanens lille madpakke. Det giver blomsten næring, mens den holder sig frisk, og du får hele historien med hjem. lige fra mit drivhus på Lolland.
Løgene sidder på når du køber varerne, da blomsterne har deres madpakke med.
Udvalgte blomsterforhandlere
En del af produktionen sælges også til udvalgte blomsterforhandlere og erhvervskunder, hvor samarbejdet giver mening, og hvor historien om de lokalproducerede blomster kan følge med ud til kunden.
Jeg producerer i dag mere målrettet og sæsonbaseret, og derfor vælger jeg også mine samarbejdspartnere med omhu.
Dyrket med omtanke
Når du køber mine tulipaner, får du ikke bare en buket. Du får blomster, som er dyrket med omtanke fra det første løg bliver plantet, til de står klar til at bringe foråret indenfor.


Dekorationer med hyacinter
Fra efterår til forår i drivhuset
November
Hyacinter og amaryllis
December
Juletulipaner + Fra omkring 1. december begynder de første røde, hvide og lilla tulipaner at blomstre i drivhuset.-lige her i gårdbutikken. Det er kun de 3 farver man kan drive på dette tidspunkt. de første røde, hvide og lilla tulipaner
Nytår
Lyserøde og orange tulipaner begynder
De første muscari/perlyhyacinter dukker op
Februar
Drivhuset bugner af alle tulipanfarver
Påske
De gule tulipaner
Tete a tete
Påskeliljer almindelige og de specielle
De eftertragtede dobbelt tete buclé
Maj
De sidste tulipaner i salgsrummet

